Kort svar: Et UX-kursus lærer dig at designe digitale produkter ud fra, hvordan rigtige mennesker bruger dem. Du lærer at interviewe brugere, finde deres problem, skitsere en løsning, bygge en klikbar prototype og teste den. Du skal ikke kunne kode, og du kan starte uden erfaring. Et godt kursus slutter med et projekt, du kan vise frem.
Den her guide er til dig, der overvejer et UX-kursus, fx som ledig. Du får UX forklaret med ét eksempel hele vejen igennem, tre øvelser du kan lave med papir og blyant, og en tjekliste til at vælge kursus. Til sidst kan du se, hvordan du kan få et kursus betalt af jobcentret.
UX på ét minut
UX står for user experience – brugeroplevelse. Det handler om, hvor let det er at bruge en hjemmeside, en app eller en selvbetjeningsløsning. Kan folk finde det, de leder efter? Forstår de, hvad der sker, når de trykker? Kommer de i mål?
Den internationale standard for brugercentreret design, ISO 9241-210, beskriver kernen enkelt: Forstå brugerne og deres situation, design ud fra det, test med rigtige brugere, og gentag. Det er hele faget i én sætning. Resten er metoder til at gøre det godt.
UI – user interface – er den del, man ser: knapper, farver, skrift og layout. UX er planen bag. Et flot UI kan ikke redde en løsning, hvor brugeren ikke kan finde vej. Derfor lærer de fleste kurser dig begge dele, men starter med UX.
Eksemplet vi bruger: Svømmehallens booking
For at gøre det konkret følger vi én opgave hele vejen: En kommunal svømmehal vil have en ny side, hvor borgere kan booke en plads til morgensvømning. I dag ringer folk ind, fordi den gamle side er svær at bruge. Personalet bruger meget tid i telefonen.
En nybegynder vil typisk åbne et designprogram og tegne en flot side med det samme. En UX-designer starter et andet sted: Hvem ringer, og hvorfor?
Trin 1: Research – find det rigtige problem
Research er at tale med og observere de mennesker, der skal bruge løsningen. Det mest brugte værktøj er det korte interview. Du stiller åbne spørgsmål om, hvad folk gør, ikke hvad de synes.
- Dårligt spørgsmål: "Ville du gerne kunne booke online?" (alle siger ja)
- Godt spørgsmål: "Fortæl om sidste gang, du bookede en tid. Hvad skete der?"
I vores eksempel taler du med fem morgensvømmere og to fra personalet. Det viser sig, at de fleste kan finde bookingen fint. Problemet er, at de ikke kan se, om de allerede har booket, og at de ikke ved, hvordan man afmelder. Så de ringer for at være sikre. Det er et helt andet problem end "siden er grim".
Personas og brugerrejser
Ud fra interviewene laver du en persona: en kort beskrivelse af en typisk bruger, baseret på det du har hørt – ikke på gæt. Fx "Birthe, 67, svømmer tre gange om ugen, bruger mest telefonen, vil have bekræftelse på, at hun har en plads."
Derefter tegner du en brugerrejse (user journey): de trin Birthe går igennem fra hun tænker "jeg vil svømme i morgen" til hun står ved bassinet. Ved hvert trin noterer du, hvad hun gør, og hvor hun bliver usikker. Usikkerheden er dér, designet skal hjælpe.
Trin 2: Struktur – informationsarkitektur
Informationsarkitektur er, hvordan indholdet er organiseret og hvad tingene hedder. Mange problemer på hjemmesider skyldes ikke designet, men at menupunkterne hedder noget, brugerne ikke forstår.
En klassisk metode er card sorting: Du skriver sidens indhold på kort og beder brugere sortere dem i bunker, der giver mening for dem. I svømmehallen opdager du måske, at borgerne leder efter "Mine bookinger", mens den gamle side kaldte det "Profil og abonnement".
Resultatet er et sitemap – et overblik over sider og navigation – som du bruger, før du tegner noget.
Trin 3: Wireframes – skitsér før du designer
Et wireframe er en enkel skitse af en skærm uden farver og billeder. Kun kasser, overskrifter og knapper. Formålet er at få placeringen og rækkefølgen på plads, mens det stadig er billigt at ændre.
For svømmehallen tegner du tre skærme: vælg dag og tid, bekræft booking, og "Mine bookinger" med en tydelig afmeld-knap. Du tegner dem på papir først. Det tager ti minutter, og du kan smide dem ud uden at have spildt noget.
Tjek dine skitser med Nielsens 10 heuristikker
Jakob Nielsen formulerede i 1994 ti tommelfingerregler for brugervenlighed, som stadig bruges overalt. Du kan læse dem hos Nielsen Norman Group. Fire af dem passer direkte på vores eksempel:
Trin 4: UI og prototype i Figma
Når strukturen holder, flytter du skitserne ind i et designværktøj. I dag er det oftest Figma, som kører i browseren og har en gratis version. Her lærer du at arbejde med typografi, farver, afstande og komponenter – genbrugelige elementer som knapper og felter, der ser ens ud overalt.
Så binder du skærmene sammen til en klikbar prototype. Den ligner en rigtig app, men der er ingen kode bag. Det er nok til at teste.
Husk tilgængelighed allerede her. WCAG 2.2 fra W3C er den internationale standard for tilgængeligt webindhold og bruges i Danmark, især i det offentlige. Den kræver bl.a. tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund og knapper, der er store nok at ramme. For Birthe på telefonen betyder det meget.
Trin 5: Brugertest – lad brugerne afsløre dig
En brugertest er enkel: Du giver en person en opgave ("Book morgensvømning på torsdag, og afmeld den igen") og ser dem løse den i prototypen. Du hjælper ikke. Du beder dem tænke højt.
Jakob Nielsen har argumenteret for, at omkring fem testpersoner pr. runde er nok til at finde de største problemer – og at det er bedre at teste flere små runder end én stor. I svømmehallen opdager du måske, at to af fem ikke ser afmeld-knappen, fordi den ligger under folden på telefonen. Du flytter den og tester igen.
Trin 6: Overlevering til udviklere
Til sidst skal designet bygges. Overlevering – handoff – er at give udviklerne det, de skal bruge: skærme, komponenter, mål og forklaringer på, hvad der skal ske ved klik og fejl. I Figma kan udviklere selv se mål og farver. Din opgave er at forklare logikken, fx "hvad sker der, hvis tiden bliver fuld, mens brugeren booker?".
Hvad et godt UX-kursus skal lære dig
Der findes mange UX-kurser, fra korte videoforløb til længere uddannelser. Brug tjeklisten her, når du sammenligner:
Porteføljen er vigtigere end beviset
Når du søger job inden for UX og UI, vil arbejdsgivere typisk se, hvordan du tænker. Et kursusbevis viser, at du har lært metoderne. En portfolio-case viser, at du kan bruge dem. Skriv din case som en historie: problemet, hvad du fandt i research, dine skitser, hvad testen afslørede, og hvad du ændrede. Svømmehal-eksemplet her ville være en fin case.
Hvilke jobs kan UX bruges til?
UX- og UI-kompetencer efterspørges både i rene designroller og som et plus i andre jobs. Typiske titler er junior UX/UI-designer, digital designer og produktdesigner. Men metoderne er også nyttige, hvis du arbejder med hjemmesider i marketing, med digital selvbetjening i en kommune, eller som projektkoordinator på IT-projekter. Kan du interviewe brugere og teste en løsning, før den bygges, sparer du andre for dyre fejl.
Er du i tvivl om, hvilken retning der passer dig, kan du tage vores kursustest. Det tager et par minutter.
Kan du få et UX-kursus betalt som ledig?
Mange ledige kan få et jobrettet kursus betalt af jobcentret, når det passer ind i jobplanen. Reglerne afhænger af din situation – om du er dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller noget tredje – så spørg altid din a-kasse eller dit jobcenter. Jeg har skrevet en guide til, hvordan du får et kursus bevilget af jobcentret, med det du skal have med til samtalen.
Hos Edunor er vores kursus i UX/UI Design Basis bygget netop som forløbet ovenfor: research, informationsarkitektur, wireframes, UI og prototyper i Figma og til sidst test og overlevering. Du får feedback på dine designs og portfolio-skabeloner, så du har noget at vise frem bagefter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på UX og UI?
Kan man lære UX uden erfaring?
Skal man kunne kode for at arbejde med UX?
Hvilket program bruger man til UX og UI?
Hvor mange brugere skal man teste med?
Kan jeg få et UX-kursus betalt som ledig?
Næste skridt
Klar til at lære noget nyt?
Find et kursus, der giver dig de færdigheder, arbejdsgivere efterspørger.
